Om NMA

Vores målsætning:

Nuklearmedicinsk Afdeling skal udføre undersøgelser indenfor det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciale, herunder PET/CT-skanninger på et højt niveau.

Vi ønsker til stadighed at optimere patientforløb, så patienterne oplever et venligt og professionelt personale, og får udført den bedste og mest kvalitetssikre undersøgelse med mindst mulig ventetid.

Nuklearmedicinsk Afdeling skal gennem forskning og udvikling - bl.a. af nye radioaktive lægemidler - bidrage aktivt til at fremskaffe fundamental viden om menneskets organisme og dens sygdomsprocesser og hjælpe med at nyttiggøre denne viden til at forlænge det sunde liv og begrænse lidelse og nedsat formåen på grund af sygdom.

Nuklearmedicinsk Afdeling skal aktivt bidrage til uddannelsen inden for specialet samt tilbyde samarbejdspartnere viden om og indsigt i de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske principper.

Hvad er nuklearmedicin?

Ved nuklearmedicinske undersøgelser anvendes radioaktive sporstoffer, der sprøjtes ind i en blodåre. Efter sporstoffet er kommet ind i kroppen, lokaliseres det med et gamma- eller SPECT-kamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer, lever eller hjerte. Resultatet af undersøgelserne bruges i udredningen af forskellige sygdomme.

Hvad er klinisk fysiologi?

Klinisk fysiologiske undersøgelser kan være lungefunktionsundersøgelser, perifere blodtryksmålinger på benene og ultralydsskanninger af blodkar.

Hvad er PET?

Ved PET-skanning (positron emissions tomografi) anvendes særlige radioaktive sporstoffer. Hyppigst anvendes et radioaktivt mærket sukkerstof, der sprøjtes ind i en blodåre, til påvisning af væv med højere sukkeromsætning end normalt - f.eks. kræftvæv og betændelser. Oftest udføres samtidig CT-skanningen med et kontrastmiddel, som man får sprøjtet ind i en blodåre i armen.

Hvad er et radioaktivt sporstof?

Alle grundstoffer kan findes i flere former, såkaldte isotoper. Visse isotoper er ustabile og udsender derfor radioaktiv stråling. Det er disse ustabile isotoper, i daglig tale kaldet radioaktive sporstoffer, man benytter sig af ved nuklearmedicinske undersøgelser.

De to hyppigste anvendte radioaktive sporstof er Technetium-99m og F-18-FDG. Stofferne har ingen bivirkninger og er hurtigt ude af kroppen (halveringstiden er henholdsvis 6 timer og 2 timer). Den stråledosis der gives ved undersøgelserne er beskeden og kan sammenlignes med visse røntgenundersøgelser.